Bøgelunden Hadsund

Salgsoplysninger

Udstykningen

Udstykningen består af 45 attraktive parcelhusgrunde beliggende i smukt kuperet terræn omkranset af skov og marker.

Her er grundstørrelser for enhver smag med grunde fra 747 m2 til 2.659 m2.
Der er udarbejdet en lokalplan nr. B.01.09 for området, hvorfra bl.a. kan nævnes:


 - Der må bygges boliger i 2 plan (max 8,5 m i højden)
 - Bebyggelsesprocent for den enkelte grund må ikke overstige 25.
 - Der må opføres træhuse på delområde 2 (Bøgelunden 24, 26, 28, 30, 32, 34, 36, 38, 40, 42, 44, 46, 48, 50).
 - Bøgelunden 12, 16, og 20 er dobbeltgrunde og må deles ved udstykning på betingelse af,
   at der ikke opstår grunde på mindre end 1.000 m2.
 - Hegn i eller langs skel skal være bøgehæk.

Lokalplanen er lavet med henblik på at skabe et spændende og attraktivt boligområde.

På alle grundene er der tinglyst deklaration om bl.a. pligt til medlemskab af
grundejerforening og om byggefelter.

Hele udstykningen er byggemodnet, herunder anlagte veje, grønne områder og gadebelysning. Efterfølgende vil de grønne områder, veje og fællesarealer m.m. blive overdraget til grundejerforeningen.

Boligvejene er asfalterede med bløde sving, hvilket er fartdæmpende.

Der er ikke byggepligt på grundene.

Der er udarbejdet geoteknisk rapport på hver parcel, som køber modtager kopi af.
Køber bærer selv risikoen for jordbundsforholdene, herunder jordbundens bæreevne m.m.

Tilslutningsafgifter

Udgifter til byggemodning, herunder fællesarealer, veje og belysning er inkluderet i grundprisen.
I tilslutningsafgift er inkluderet kloak, el og varme.

Telefon, vand og fællesantenne er fremført til udstykningen og betales selv af køber.

Skøde

Stempel og tinglysningsafgift betales af køber. Udarbejdelse og tinglysning af skøde samt refusionsopgørelse varetages af sælgers advokat og betales af sælger. Handlens berigtigelse i øvrigt varetages af sælgers advokat. Såfremt køber ønsker at benytte en advokat afholder køber selv udgiften hertil. 
  

Yderligere information

Fremvisning og salg Klik her

Hvordan er det at bo i Bøgelunden?
Ring og hør Jan, Bøgelunden 38 - tlf: 61 74 61 76

:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk